1. Navn
§ 1.1. Foreningens navn er Musikteater Skive.
§ 1.2. Foreningen er hjemmehørende i Skives Kommune
2. Formål
§ 2.1 Foreningens er et aktivt samarbejde mellem forskellige kulturelle aktører i Skive Kommune
med det formål at opsætte, udvikle og arrangere produktioner indenfor scenekunstområdet og
særligt det musikdramatiske område.
Foreningens formål er at forbedre vilkårene for den teatre musik ved:
– At arrangere samspilsmuligheder og undervisning for foreningens medlemmer med henblik
på tværgående og nyskabende aktiviteter.
– At formidle samspil muligheder mellem foreningens medlemmer med henblik på
tværgående og nyskabende aktiviteter.
– At fremme medlemmernes engagement og forståelse for musikkens sociale og
samfundsmæssige betydning gennem foreningsarbejde
3. Medlemmer
§ 3.1 Som medlemmer optages alle med interesse indenfor teater og musikområdet
§ 3.2 Indmeldelse sker skriftligt til foreningen.
§ 3.3 Medlemskabet ophører ved undladelse af kontingentbetaling. Bestyrelsen fastsætter
restancefrister.
§ 3.4 Medlemskabet kan endvidere ophæves, hvis et medlem skader foreningens interesser eller
anseelse. Bestyrelsen kan træffe beslutning om dette på et bestyrelsesmøde. Beslutningen kan
dog efterprøves ved førstkommende generalforsamling, hvis dette begæres.
4. Kontingent
§ 4.1 Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet betales første gang i henhold til
resterende måneder i tegningsåret. Herefter betales det én gang om året. Bestyrelsen fastsætter
den årlige betalingsmåned. Kvittering for betalt årskontingent er gyldigt medlemsbevis.
5. Generalforsamling
§ 5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
§ 5.2 Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. Generalforsamlingen
indkaldes med mindst 14 dages varsel og annonceres på foreningens sociale medier og på mail til
medlemmerne– med angivelse af tid, sted samt dagsorden.
§ 5.3 Foreningens medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen under forudsætning af, at
de har betalt kontingent senest 14 dage før generalforsamlingen. Afstemninger foregår ved
håndsoprækning. Dog kan der forlanges skriftlig afstemning, for eksempel ved personvalg, hvis et
medlem kræver det. Der kan afgives stemme ved underskrevet fuldmagt.
§ 5.4 Generalforsamlingens beslutninger træffes med almindeligt flertal blandt de fremmødte.
Beslutning om ændring af vedtægter træffes med almindeligt flertal, dog med undtagelse af
beslutninger om ændringer af formålsparagraffer, der kræver mindst 2/3 flertal. Ved stemmelighed
er formandens stemme afgørende. Forslag til ændringer i vedtægterne skal indsendes skriftligt til
bestyrelsen senest 10 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen foranlediger, at de indkomne
ændringsforslag bliver udsendt til medlemmerne senest 3 dage før generalforsamlingen.
§ 5.5 Dagsorden til generalforsamlingen skal indeholde følgende faste punkter:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab samt godkendelse af budget
- Behandling af indkomne forslag
- Fastsættelse af årskontingent
- Valg af:
a. 5 til 7 bestyrelsesmedlemmer
b. 2 bestyrelsessuppleanter
c. 1 kritisk revisor
d. 1 revisorsuppleant - Eventuelt
§ 5.6 Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 10 dage før
generalforsamlingen.
§ 5.7 Kandidatforslag til personvalgene kan stilles på generalforsamlingen.
§ 5.8 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller kan overfor bestyrelsen
begæres indkaldt af mindst 1/10 af medlemmerne med angivelse af motiveret dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat, og
indkaldes med mindst 14 dages varsel.
6. Bestyrelsen
§ 6.1 Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen består af minimum 5 og
højst 7 medlemmer.
§ 6.2 Bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter bliver valgt for 2 år.
Bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på den stiftende generalforsamling, beslutter på
førstkommende bestyrelsesmøde, hvem, der anses for valgt for et år og hvem, der anses for valgt
for 2 år. Det fordeles, så halvdelen vil være valgt for 2 år. Ved ulige antal bestyrelsesmedlemmer
skal antallet af valgte for 2 år rundes op. Bestyrelsen beslutter ligeledes, hvilken suppleant, der
anses valgt for hhv. 1 og 2 år.
§ 6.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv. Der skal konstitueres en formand, en næstformand, en
kasserer og en sekretær.
§ 6.4 Såfremt et bestyrelsesmedlem ønsker at udtræde af bestyrelsen før udløbet af sin
funktionsperiode, indtræder den suppleant, der står for tur, for den resterende periode.
Suppleanterne indtræder efter stemmetal. I tilfælde af stemmelighed afgøres rækkefølgen ved
lodtrækning.
§ 6.5 Genvalg kan finde sted.
§ 6.6 Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange per år, og indkaldes af formanden eller 1/3 af
bestyrelsen. Bestyrelsesmøder kan være også online.
§ 6.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er samlet enten fysisk
eller online.
§ 6.8 Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil og tilrettelægger foreningens aktiviteter i
henhold til foreningens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen kan
uddelegere til arbejdsgrupper.
§ 6.9 Referat af det seneste møde indgår som fast punkt på dagsorden.
7. Regnskab
§ 7.1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Regnskabet afleveres til revisorerne senest 5 uger før generalforsamlingens afholdelse, og
bestyrelsen behandler og godkender dette senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Regnskabet skal med revisorernes bemærkninger udsendes med indkaldelsen til
generalforsamlingen.
§ 7.2 Det reviderede årsregnskab skal forelægges generalforsamlingen til godkendelse og
afgivelse af decharge til bestyrelsen.
§ 7.3 Kassereren fører foreningens regnskab. Dispositioner over foreningens kasse- og
bank-beholdning til afholdelse af foreningens udgifter skal ske i overensstemmelse med
bestyrelsens beslutninger. Kassereren sikrer, at de til enhver tid gældende kontingenter
opkræves hos medlemmerne. Formanden holdes løbende orienteret om evt. restancer.
§ 7.4 Foreningens bestyrelse tilser, at foreningens midler anvendes i overensstemmelse
med Musikteater Skives formål og aktiviteter.
§ 7.5 Finansieringen af foreningens aktiviteter udgøres af medlemskontingenter, offentlige
kulturelle tilskud, sponsorere og andre bidragydere.
8. Forpligtelser
§ 8.1 For foreningens forpligtigelser hæfter alene dennes formue. Bestyrelsen hæfter udelukkende
med foreningens formue.
§ 8.2 Foreningens formand og kasserer har tegningsret i forening og kan råde over foreningens
konti og økonomi under ansvar for den siddende bestyrelse. Bestyrelsen kan uddele prokura til
kassereren
9. Foreningens opløsning
§ 9.1 Opløsningen af foreningen kan kun ske ved en generalforsamlings beslutning.
§ 9.2 Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslag herom.
§ 9.3 Foreningens eventuelle aktiver skal fordeles efter den opløsende generalforsamlings
beslutning til det lokale musik-kulturliv
Således vedtaget på Musikteater Skives generalforsamling
Skive, 17. April 2024
Maria D’Andrea, Dirigent og Formand

