Den kommende musical ’An Ideal American’ handler om dansk-amerikaneren Jacob Riis, deremigrerede i 1870 til USA, hvor han blev en social reformator. Forestillingen skal sættes op af Musikteater Skive og har premiere til oktober i år.
I årevis var Edward Broadbridge på jagt efter et musikteater og en komponist. I lommen havde hanen libretto, altså teksten, men han manglede musikken og et teater, hvor forestillingen kunneopføres.
Han søgte i Danmark, England og USA, og var ved at give op. Men så, efter ti år skulle det vise sig,at han ikke skulle længere end til Skive, 75 km. fra Randers, hvor han bor.
I Skive fandt han Claudio Passilongo, en komponist og musiker, som spænder over hele registret. Han er komponist, organist i Skives to kirker, korleder, musiker, jazzpianist og medlem af Skive Big Band. Han tændte straks på ideen.
”Et lykketræf,” siger Broadbridge
Han tilføjer, at han vidste, at Skive har et velrenommeret big band og håbede, at Passilongo kunne interessere bandet i en musical. Det kunne han.
Verdens første fotodokumentarist
Musicalen, der har fået navnet ’An Ideal American’, handler om Jacob Riis, en dansker der emigrerede fra Ribe til USA i 1870 og blev berømt for sine fotos og beskrivelse af New Yorks slumkvarterer i 1890.
Edward Broadbridge havde lange været fascineret af Jacob Riis, der som immigrant, også på egen krop, oplevede den store fattigdom og elendighed i New Yorks slumkvarterer. Hans sociale harmeførte til bogen How the Other Half Lives, hvor han fotograferede og beskrev en chokeren de virkelighed, som få mennesker i New York kendte.
”Jeg lærte Jacob Riis at kende allerede i 1970’erne som den danske immigrant, der blev verdensberømt i USA,” fortæller Broadbridge, ” men på det tidspunkt var der meget lidt information i Ribe om ham. Jeg besøgte hans barndomshjem, men der var intet museum og ingen litteratur om ham.”
Det skulle ændre sig: ”Det, der for alvor satte mig i gang, var Tom Buk-Swienty’s med rivende biografi af Jacob Riis, An Ideal American, der udkom i 2005.”
Føler slægtskab med Jacob Riis
Edward Broadbridge fortæller, at han altid er på udkik efter gode historier, og at der er hele tre af slagsen i An Ideal American.
Kærlighedshistorien – ungdomskæresten, han ikke var fin nok til, men alligevel senere blev gift med. Emigranthistorien om at rejse fra Ribe til New York uden penge og uden at kende det nye lands sprog og kultur. Og rags-to-riches historien i USA.
”Som engelsk immigrant i Danmark føler jeg et slægtskab med Jacob Riis,” siger EdwardBroadbridge. ”Med An Ideal American fortæller vi historien om Jacob Riis og hans indflydelse pådet amerikanske samfund.
Efter succesen med How The Other Half Lives rejste han rundt i USA, holdt foredrag og viste sine billeder af livet i slumkvartererne og inspirerede til handling ogforandring. Og det skete faktisk!
Hans budskab er endnu aktuelt, og journalistik har magt til atafsløre virkeligheden, også i dag,” siger Broadbridge.
Jacob Riis’ egne billeder
”Vi viser i forestillingen de faktiske kopier af Jacob Riis’ egne lysbilleder af New Yorks slumbeboere, der stadig vækker forargelse. Jeg synes, det er meget opsigtsvækkende at gøre det samme 125 år efter ham, hvor der stadig findes slum i de fleste lande i verden.”
Efter at have læst Tom Buk-Swientys bog startede Broadbridge med at researche. Sammen med sin kone Hanna besøgte han Museum of the City of New York, hvor de så Jacob Riis’ oprindelige lysbilleder, og ’Jacob Riis Settlement’, et boligkompleks opkaldt efter ham, og endelig hans grav i Barre i staten Massachusetts.
Broadbridge har også læst alt, han kunne få fat i om Jacob Riis’ liv: ”Når jeg har fat i et emne, researcher jeg det, til det er mere ellert mindre tømt,” siger han.
Skrevet på engelsk
Det er musikken, der får teksten til at leve på scenen. Efter den første kontakt i 2016 mødtes Broadbridge og Claudio Passilongo for at diskutere om projektet var muligt, og de blev enige om, atClaudio skulle gå i gang.
”Men først ville han vide, om An Ideal American var en opera, en operette, eller en musical,” siger Broadbridge. Skulle stemmerne være operatrænede eller musicaltrænede? Vi blev enige om det sidste, og Claudio gik i gang med at skrive musikken for et big band, da det var sådan, han oplevede teksten,” siger Broadbridge.
Musicalen er skrevet på engelsk, dels fordi den foregår i New York, og dels fordi den gerne skulle have en fremtid uden for Danmark. ”Men for at gøre det lettere forståeligt, har jeg sat en danskfortæller ind, der vejleder publikum hele vejen igennem og selv er integreret i handlingen.”
Opbakning fra lokalsamfundet
Idealisme, initiativ og hårdt arbejde er ikke nok for at virkeliggøre et projekt. Med andre ord: Det koster penge.
”Vi stiftede Musikteater Skive i april 2024 og begyndte at søge midler. Det gik stærkt, takket være de mange lokale entusiaster, ikke mindst banker og sparekasser. Og da selveste Skive Kommunebakkede op med et klækkeligt beløb, stod det klart, at projektet kunne realiseres,” siger Broadbridge.
Musicalen An Ideal American har premiere d. 18. oktober 2025 på Kultur Center Skive.

